torsdag den 28. juli 2011

Chilitomatsalsa

Brug dine chilier til en hjemmelavet salsa.

Mit drivhus bugner lige nu med chilier og tomaterne bliver lidt rødere for hver dag. Derfor er det nu højsæson for opskrifter med chilier og tomater.  I går lavede jeg en chilimiddag som bestod af chili con carne, avocadodip og salsa. I alle retterne var der forskellige slags chilier i.

Salsaopskrift

4 store tomater, 2 fed hvidløg, 1 løg, 1 spsk. sukker, 1 spsk. tomatpure, 1 tsk. salt, 1 spsk. hvidvins eddike, 1 spsk. oliven olie, ¼ gul peberfrugt og grøn chili efter smag. Jeg fortrækker, at bruge en grøn chili i den røde salsa, for at give lidt modspil i farverne.

Hak tomaterne i små tern, det samme for løget og hak hvidløgs fedene fint. Stivs løget og hvidløget ved middelvarme. Når det er blevet gyldent tilføjes tomaterne og resten af ingredienserne.  Rør tomatpureen ud i salsaen.  Varm det hele igennem i 5 minutter. Nu er salsaen klar til at blive serveret kold eller varm.

Chilier

Der findes et utal af chilier. Grunden til at der er så mange, er at chiliplanter mutere utrolig let. Hvis du har to eller flere forskellige chilier i dit drivhus eller vindueskarm, er der en god sandsynlighed for, at nogle af de frø, som du kan tage fra chilifrugterne, giver anderledes chiliplanter og chilier end moderplanten.

Hvilken en chili man vælger at bruge, kommer helt an på, hvor stærk man ønsker salsaen skal være og hvilken en smag ud over styrke, man ønsker chilien skal have. Mange chilier smager nemlig af frugt, udover at være stærke. Jeg er personligt ret glad for aji sorten, da alle aji chilier smager af den ene eller anden frugt.

God fornøjelse med salsaen.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar