mandag den 30. januar 2012

Såtid – de første frø er i jorden


-          I hvert fald i vindueskarmen

Så er de første chilier og tomater sået. Der blev også lige sået lidt krydderurter og pluk salat til vindueskarmen. Tomater behøves egentlig ikke blive sået så tidligt, men jeg har god erfaring med at gøre det alligevel. Chilier derimod kan nærmest ikke blive sået for tidligt, her på nordlige brede grader. Man kan også lade sine chilier overvintre, hvis man har pladsen og tålmodigheden. Jeg har ikke nogen af delene desværre.

Chilidyrkning

Chilier skal startes i små potter og så langsomt flyttes til større potter. Chilier er lidt sarte og kan ikke tåle for meget eller for lidt jord rundt om rødderne. Helt præcis vides ikke endnu, men for store og for små potter stopper væksten.  Jeg har startet mine i genbrugs sylteglas. De er billige, fordi det er nogle jeg havde i forvejen og de fungere selvom vandet ikke kan løbe fra i bunden. Jeg brugte dem også sidste år og det fungerede helt fint. Når man planter mange planter på en gang er det vigtigt med navneskilte på alle potter eller genbrugsglas. Jeg bruger nogle skilte, jeg har lavet af trylledej og malet med neglelag. Så skriver jeg med sprittus på skiltene, hvad der er i potterne. Men man kan jo bruge klistermærker eller hvad man nu lige har.  Det skal jo ikke være mere besværligt end højst nødvendigt.



Hvilke chilier skal man have?

Ja det er jo et spørgsmål om smag. Mine favoritter er inca hot og aji bonito. Det er begge sorter som er under chili familien som hedder aji. Det betyder i virkeligheden bare chili, men aji familien smager meget af frugt udover er de selvfølgelig stærke. Jeg kan godt lide, at chilien har mere smag end bare styrke. Men sådan er man så forskellige. Man må prøve sig frem.



Chilifrø skal de købes?

Man kan vælge at købe frø, men man kan også købe nogle friske chilier man godt kan lide og så tage frø af dem selv. Det kan også være man kender nogle andre som også er chiliglade og så kan man nok godt lokke nogle frø ud af dem.

Jeg har selv i år gemt nogle frø fra sidste år, derudover har jeg nogle frø fra sidste år og så købte jeg også nogle frø, da jeg var Grækenland i sommers. Der koster frø ingenting og man får store poser. Der findes også mange frø butikker p nettet. Jeg kan anbefale Tinasverden.dk Her kan man finde frø til gode priser og de har god spiringsevne.



Vindues grønt

Som køkkenhave glad, længes jeg efter at komme i haven igen. Man kan gøre noget ved denne længsel her i mørke og kolde januar. Man kan plante lidt grønt i vindueskarmen. Der er selvfølgelig karse, pluksalat, basilikum, radise spire og forskellige slags bønnespire. Det er alt sammen noget som let kan drives frem i vindueskarmen. Spire kan dyrkes i et special designet glas til formålet, men her kan man igen også bruge genbrugsglas. Man skal skylle frøene i vand dagligt og lægge dem i glasset. Der vil frøene begynde at spire i løbet af et par dage. Man kan finde bønnefrø til formålet på nettet. De er temmelig billige

Man kan også sætte koriander og rocula til at spire i lidt jord. Når de så står et par cm over jorden, er de klar til at blive klippet og spist. Det samme gælder for radisespire. Der er mange muligheder, hvis man vil prøve lidt af hvert og som bare springer ud i det.

Chilier og mutationer

Chilier har det med at mutere ganske meget over en generation. De betyder, at når man tager frø af sin chili, er man ikke sikker på at frøene vil give helt de samme chilier som moderplanten. Men man kan bare dyrke lidt rigeligt og så smide de ikke levedygtige planter ud. Desuden kan man være heldig at ramme en godt mutation og dermed have sine helt egen specielle chili.

Kom i gang med at så, det behøves ikke være så dyrt, hvis man bruger lidt omtanke og det ender med nogle helt unikke smagsoplevelser. Men processen at se en plante gro og give frugt, er også inspirerende i sig selv.

Eva-Andrea

2 kommentarer:

  1. Vi mangler bare jorden og så er det ellers også igang, potter og frø står bare og venter :)

    SvarSlet
  2. Det er godt at høre, at jeg ikke er den eneste lidt skøre, som mentalt er i fuld gang med havedyrkningen...

    SvarSlet