tirsdag den 28. februar 2012

Tomatsovs med blomkål og chili og en rest steg

- usædvanlig men overraskende god kombination

I går smagte jeg en ny pastasovs kombination, som var overraskende god. Den bestod af blomkål, tomat og chili. Dette var en dejlig overraskelse af en pastasovs. Den er lynhurtig at lave og man får en sovs med saft og kraft. Sammen med sovsen serverede jeg rester af en steg og fyldt pasta.

Det var billigt at tilberede, for økologisk tomatsovs er på tilbud i Rema i denne uge, det samme er fyldt pasta og blomkål. Man behøves ikke servere kød til, men det er en god ret til en rest kød.

Opskrift
Denne opskrift er til 2 personer.

¼ blomkål, 1 gulerod, 2 løg, 1 fed hvidløg, 1 glas med tomatsovs, fyldt pasta, chili, salt, peber olie til stegning.

Vask guleroden og blomkålen. Hak hvidløg, løg og guleroden. Sæt det til at stege i en gryde med lidt olie. Efter et par minutter tilføjes tomatsovsen og lige så meget vand som tomatsovs. Nu hakkes blomkålen til små buketter. Kog pastaen ca. 1 minut. Smag sovsen til med salt og peber. Nu burde det hele være klar til servering.

Ved serveringen kan man tilføje en rest kød og rev ost hen over pastaen og sovsen. På toppen drysses hakket chili efter smag.

God fornøjelse med den dejlig kombi af blomkål, chili og tomat.

Eva-Andrea

søndag den 26. februar 2012

Roast beef og fredagsmiddag



-grønsager fra haven, hygge og en helvede god steg

I fredags lavede jeg middag sammen med en veninde. Det var en fantastisk god og afslappende fradag. Mad gjorde en glad og fyldt med god energi.

Jeg er ikke mester i at lave roast beef, så vi lavede den i fællesskab. Det viste sig at roast beef er noget af det nemmeste at lave.

Vi lavede tilbehør af, porrer, hvidløg og jordskokker, som jeg havde hivet op ad jorden tidligere på dagen. Derudover havde vi hasselbagte kartofler og bagte gulerødder.

Tilberedelsen er i gang.
Opskrift på roast beef

Roast beef, 1 helt hvidløg, smør, en pande og en gryde med vand.

Kog roast beefen med hvidløget i gryden med vand. Vandet skal være kogende til at starte med. Stegen skal koge 15 minutter. Derefter varmes en stor pande med smør. Roast beefen steges på 4 sider til den er brun på alle siderne. Nu skal den hvile ca. 15 minutter under sølvpapir.

Nu har man en dejlig steg, klar til at blive nydt med en dejlig rødvin og alverdens tilbehør.

God fornøjelse med din egen weekend middag og roast beef.

Eva-Andrea

lørdag den 25. februar 2012

Første dage i haven

-          Drivhus, høst af sidste års afgrøder, forspirer kartofler og chilier som muligvis har overvintret

Høst af sidste års afgrøder

Her er nogle skønne irantis
Nu skal der snart sås nye afgrøder, så sidste års afgrøder skal høstes nu, hvis de ikke allerede er blevet høstet. Jeg havde i går stadig, porrer, løg, hvidløg(i drivhuset) og jordskokker i haven. De blev høstet og jeg spiste kongeligt om aftenen.

Jeg kan anbefale, at lade nogle af ens afgrøder stå vinteren igennem, hvis det er muligt. For så har man lidt, man kan høste lige før foråret sætter i gang. Det gør, at man bliver mindet om, hvorfor man skal til at plante haven til igen.

Forspire kartofler

Dagens høst af rodfrugter, porrer og hvidløg.
I går var på årets første tur til en planteskole. Jeg havde regnet med, at der var gang i den, men der var ikke et øje. Jeg købte nogle læggekartofler, til årets kartoffelhøst, for det gik ret godt sidste år, med mine kartofler.

Nu ligger en del af læggekartoflerne i æggebakker i min vindueskarm. Jeg endte med at købe, Fritslander læggekartofler og Kong Edward læggekartofler. Den ene sort er tidlig og den anden er senere.

Drivhus

Jeg fik også ryddet op i mit drivhus. Jeg høstede det sidste i december og i januar og start februar var frosten slem. Så nu skulle det være, alle de visne planter skulle op og ud af drivhuset. Der skulle gamle krukker ud af drivhuset og de skulle tømmes for jord. Men solen skinnede det meste af tiden. Så det var skønt, at være i haven og drivhuset.

Vintergækker på vej op.
Overvintret chilier

Da jeg stod og træk gamle og visne planter op, for at kaste dem på komposten, opdagede jeg pludselig nogle chilier, som virkede til, at være i live. Der var fire chilier, som ikke ville hives op så jeg begyndte at klippe i dem. Jeg begyndte med at klippe de visne grene af og pludselig fik jeg klippet ind til noget, som ikke var visent, men seje og lidt saftigt. Så trods chilierne ingen blade havde, var de i live. De blev klippet og vandet og nu må vi se, hvordan de udvikler sig.

Jeg har en veninde, som har overvintret to chilier(indendøre) og de er begyndt at spire igen og er endda så småt begyndt at sætte blomster.

God fornøjelse jeres egne have dage og begyndende spiringer.

Eva-Andrea

fredag den 24. februar 2012

Dagens ord om køkkenhaven:


(Der bliver skrevet om tomter)”En oprindelig hjemmehørende i Andesbjergene. I Danmark går dens historie ikke længere tilbage end til år 1900. Først efter 2. verdens krig kom der rigtig gang i dyrkningen” – Økologisk have – Selvforsyning til husbehov, jens Juhl & sølva Falgren.

Dette er et citat fra en dejlig og velskrevet havebog.  Jeg elsker bare hjemmedyrkede tomater, det noget af det mest velsmagende og himmelske. Så det er lidt trist at tænke på, at tomater kun er blevet dyrket så kort tid. Men jeg synes, det giver mig endnu mere lyst til at dyrke tomater.

Eva-Andrea

torsdag den 23. februar 2012

Dagens ord om køkkenhaven:

Græsk basilikum som er småbladet og let dyrkelig
Det er nærmest forårsvejr i dag og solen varmer, så man skulle være et skarn, hvis man ikke lige skrev lidt om køkkenhaven. For der er intet som forårssol, som skaber lyst til at smutte i haven, efter min mening.

Basilikum er et kongeligt navn, idet ordet stammer fra græsk (basilikos) og betyder kongelig. Planten stammer fra Indien, hvor den var en hellig urt, som ofredes til Krishna og Vishnu….Basilikum er før i tiden blevet anvendt som modgift mod alle arter af forgiftning: bid af hunde, skorpioner, insekter og slanger..”- Havens Krydderurter, Magna Leth

Basilikum er en af mine ynglings krydderurter. De kan plantes allerede nu, for de vokser langsomt, men de kan let vokse i vindueskarmen. Man kan også plante dem i en potte i drivhuset eller udestuen. Hvis den plantes i et drivhus allerede nu, skal de have ekstra beskyttelse. Det kunne være en glasklokke eller toppen af en plastik flaske.

Eva-Andrea

Bagt torsk og avocadodip

          
-En let middag

Lige nu er der er ikke mange grønsager i sæson, men der er derimod mange fisk som har sæson lige nu. Torsken er en af disse, derudover er der i øjeblikket forskellige slags rogn i sæson. Når fisken er i sæson, er den oftest billigere end normalt. Og lige nu kan man få torsk til billige penge i Rema.

Jeg synes torsk kan være rigtig lækkert, men også rigtig kedeligt, hvis den bliver serveret tør og uden krydderier.

Så når man tilbereder torsk skal man varme den igennem, så den lige akkurat er færdig og give den rigelige krydderier.

Opskrift

Dette er en opskrift til 2 personer.

250 gr. torsk, ½ lime, ½ citron, gerne øko citronskal, salt, 2-3 spsk. creme fraise 9 % eller 6 % og peber.

Tag et stort stykke bagepapir læg torsken på dets midte. Tilføj salt, peber, saften fra citrusfrugterne, creme fraisen, evt. skalen og pak torsken ind. Læg den i et fad og put den i en varm ovn ved 200 grader. Den skal have 20 minutter.

Nu har man en dejlig torsk som smager friskt og lidt cremet. Den er ikke tør og går godt sammen med en avocadodip og et stykke godt franskbrød.

God fornøjelse med sæsonens fisk.

Eva-Andrea

onsdag den 22. februar 2012

God gullaschsuppe


-          Gullaschsuppe bringer minder og kraft frem

Jeg elsker bare gullasch og dens fabelagtige kraftige sovs, som ligger rundt om grønsagerne og kødet. Jeg har elsket gullasch siden jeg var lille. Min far har aldrig lavet så meget mad derhjemme, men han lavede gullasch og den var fantastisk. Jeg synes, at grønsagerne er fantastiske i en portion gullasch og det er kødet sådan set også, men sovsen er nu den bedste. Den er så fuld af smag og kraft.  Det føles som om, jeg bliver fyldt med kraften for hver mundfuld. Så det en ret, som er et must i mit køkken.

Jeg synes, dog godt man kan variere sin gullasch lidt fra gang til gang. Nogle gange tilføjer jeg chili, røget paprika, forskellige grønsager og så kan man endda tilføje forskelligt tilbehør. Det kan være ris, friskt pasta, couscous, bulgur, frisk persille, karse(Og dette er virkelig godt på toppen af en portion gullasch), koriander, revet pecorino/parmesanost eller hvad man nu lige har.

Opskrift

Oksekød i tern, mindst 3 store spsk. paprika, 4 løg, 5 peberfrugter, masser af friskkværnet peber, 1 ½ tsk. salt, ca. 800 gr. tomater på glas eller dåse(lige fås den bedste økologiske tomatsovs på glas på tilbud i Rema), ½ broccoli, 2 bouillonterninger, frisk pasta som tilbehør(fås også på tilbud i Rema i denne uge).
Steg kødet ved højeste varme ca. 10 minutter i gryden med olie eller smør. Derefter tages det op og man vasker og hakker alle grønsagerne.(mundrette stykker). Put nu løg, paprika, salt, peber og peberfrugter i gryden. Steg det ved middelvarme ca. 5-10 minutter. Tilføj nu tomaterne og gerne lidt ekstra vand(ca. 3 dl.) og bouillionterningerne. Tilføj også kødet og lad det simre under låg ca. 45 minutter - 1 time.
Før gryden tages af varmen, smager man på kødet, er det mørt nok? Smag også til med paprika, peber og salt.
Når jeg laver gullasch laver jeg altid en stor portion, så man har til et par dage. Den første dag har man så rigtig brugt tid i køkkenet, men de næste dage kan man nyde en fantastisk portion gullasch uden store anstrengelser. Man kan variere tilbehøret de forskellige dage, så føles det som mange forskellige retter. Men man kan selvfølgelig også fryse gullaschen ned i mindre portioner.

God fornøjelse med gullaschen.

Eva-Andrea

tirsdag den 21. februar 2012

Frugtsalat som pitstop

Frugtsalat til hele ugen

Jeg har ikke noget imod at have lynede travlt. Men jeg har noget imod at have så travlt, at jeg ikke kan spise ordentligt! Dårlig mad kan ødelægge min dag og mit energiniveau. Så hvis jeg har ved, at jeg har en travl uge, tager jeg mine forholdsregler. Jeg køber rigeligt ind i weekenden før og sørger for en del ingredienser og råvare, som kan taget med på farten eller omtrylles til noget, som jeg kan have med i tasken.

Jeg er begyndt på, at lave en kæmpe portion frugtsalat og pakke det i små sølvbakker med låg. Så har man en gang dejlig mellemmåltid, til et pitstop i løbet af en travl dag. Jeg laver nok frugtsalat, så der i hvert fald er nok til en lille bakke pr. hverdag. Efter en sådan portion er man klar til at race videre, som en racerbil i le main efter en kviktur i pitstoppet.

Denne frugtsalat, jeg lavede i denne uge, består af bl.a. ananas og vindruer, for det kunne jeg få på tilbud i Rema i denne uge. Jeg laver frugtsalat efter hvad man kan få billigt og hvad der er i sæson.(Disse to ting følges oftest ad).

Opskrift

4 appelsiner, 2 ananasser, 500 gr. druer, 4 bananer, saft fra en citron og saft fra en lime. Man kan også tilføje vanilje, tørret frugt, nødder, lidt honning, citrusfrugtskal, revet Tonga bønne, kardemomme eller hvad man nu lige synes.

Denne portion giver ca. 8 små sølvbakker med frugtsalat. Det tager ca. 25 minutter at skære frugten op, men så er der også rigeligt frugt til resten af ugen. Man kan også fylde det i plastikbokse, man kan bruge flere gange.(Jeg har bare ikke lige nogen selv. Men det skal nok komme).

Vask den frugt, der spises uden skal. Skrald frugten, som spises uden skal. Skær frugten ud i mundrette stykker og put dem op i en stor skål. Jeg foretrækker vindruerne hele, men det er jo smag og behag. Pres saften fra citrusfrugterne over al frugten. Nu kan man tilføje tørret frugt, nødder eller hvad man nu vil.

Frugtsalaten er nu klar til at blive puttet i pakker, men den kan selvfølgelig også spises med det samme. Den er god, med rørt græsk yoghurt over.

God fornøjelse med din egen frugtsalat og ugens pitstops.

Eva-Andrea

mandag den 20. februar 2012

Dagens ord om køkkenhaven:

”De fortæller middelalderens historie, de fortæller om du og krydderier på tilværelsen i gamle dage. Det er den stemning, vi nu prøver at overføre lidt af til nutidige haver i et lille krydderurtebed, som kun behøver at være en smal strimmel langs husside eller –gavl. Kan man placere den uden for køkkendøren, er det oven i købet så heldigt, at man hver dag kan vie sin krydderurtegård lidt omsorg, man kan nippe og klippe og vande, og den vil lønne en mangefold …”- Magna Leth, Havens Krydderurter.

Dette er et citat, fra en af mine favorit havebøger. Det er en fantastisk vidende kvinde, som har skrevet bogen. Man får krydderurternes historie helt tilbage til den tidlige middelalder og man får viden om anvendelse af alverdens krydderurter. Bogen fås oftest antikvarisk og den jeg har købt kostede den billige sum af 50 kroner. Det er 50 kroner, som er godt givet ud.

Eva-Andrea

søndag den 19. februar 2012

Bagte æbler til morgenmad, mellemmåltid eller dessert

-med citronskal, kardemomme, kanel og brun sukker

Bagte æbler er en skøn og lidt overset ting i Danmark, synes jeg. For jeg mener, det er en af de bedste måder, at spise æbler på. Bagte æbler får nemlig en dejlig blød konsistens indvendigt og en lidt sej skorpe. Man kan putte alt muligt i et bagt æble og det behøves ikke være fedt. Bagte æbler kan både være et godt mellemmåltid eller en del af en weekendmorgenmad. Lige nu fås æbler på tilbud i Rema og det samme gør yoghurt og flydende honning, som kan bruges til en creme til æblerne.

Opskrift på et bagt æble som mellemmåltid eller weekendmorgenmad:

3 æbler, ¼ citronskal, 1 tsk. kardemomme, 1 kanelstang, 2 spsk. uraffineret sukker, appelsinsaft fra ca. 1 appelsin(appelsinerne er også på tilbud i Rema), eventuelt vanilje og  12-14 stk. mandler.

Krydderblaningen med sukker.
Vask æblerne og skær stilk, kernehus og ”blomsten” væk. Riv citronskallen og bland det med kardemommen og sukkeret. Hak mandlerne og bland det også i. Tag et ildfastfad frem sæt æblerne i og put 1/3 af kanelstangen i bunden af hvert hul af æblerne. Put krydderi og mandel blandingen oveni. Pres appelsinsaft udover hvert æble. Nu sættes æblerne i ovnen ved 200 grader(varmluftsovn og forvarmet) 25-30 minutter.

Man kan tage hele eller dele af skrællen af før æblerne fyldes. Jeg synes, at æblerne skal have ca. halvdelen af skralden siddende på.

Æblerne kan med fordel serveres med en creme af græsk yoghurt rørt med lidt flydende honning. Æbler er en dejlig ingrediens, for man kan kombinere det med rigtig mange forskellige ingredienser. Det kunne være alverdens nødder, ingefær, chili, smør, hasselnøddeolie, honning, sirup, marcipan, nougat, flødeskum, chokolade og en del andet. Det kommer helt an på, om man vil have en sund udgave, en dessert og hvilke slags smagsløg man har. Der er nok af muligheder.

God fornøjelse med de bagte æbler.

Eva-Andrea

lørdag den 18. februar 2012

Pasta bianco

Blomkål, pasta, pecorino og peber

Nogle gange skal det bare være en hurtig middag, sådan en middag var det i går hos mig. Det blev en portion pasta bianca. En portion pasta som var hvid med hvidt topping. Retten kan laves i 1 gryde på under 20 minutter og kræver kun få ingredienser.

Opskrift

Til 2-3 personer.

½ Blomkål, 200 gr. pasta skruer(i øjeblikket er jeg ret vild med fuldkornspasta fra Rema, det giver en ekstra mæthedsfornemmelse), pecorino eller parmesanost, 3 æg, salt og peber.

Sæt en gyde til at koge med vand nok til at koge pasta og blomkål. Vask og skær blomkålen op i små buketter. De inderste små blade kan sagtens komme med ned i gryden. Når vandet koger(og har fået salt) i gryden tilføjes pastaen. De koges efter anvisning på posen, 3 minutter før de er færdige tilføjes blomkålen. De koger så med og imens piskes æggene sammen, som til røræg.

Når pasta og blomkål er kogt færdig hældes næsten alt vandet fra. Der skal være en bitte smule vand tilbage. Det skal ikke ligge i bunden, men hænge ved pastaen og blomkålen. Straks næsten al vandet er væk tilføjes æggene(ned i gryden). Og rør lidt rundt i det, så æggemassen fordeles. Efter få minutter vil æggene være stivnet. Tilføj inden da frisk kværnet peber og rigeligt af det(for peber og parmesanost eller pecorino er utrolig godt sammen).

Retten er nu klar til servering og over hver portion rives osten.

God fornøjelse med den hurtige pasta.

Eva-Andrea    


fredag den 17. februar 2012

Søde eller osteboller – 2 opskrifter i 1

- boller med citronskal og chaite krydderier

Disse boller kan laves i to udgaver en til det søde tebord eller til ostebordet. Dette er nogle hurtig hævede boller og derfor er de hurtige at lave.  De er med citronskal, chaite blanding og æg. De er krydrede og har lidt kant. Derfor ville de også være gode til en kop te i vinterferien eller weekendshygge. Jeg har brugt skrabeæg, som er på tilbud i Rema i denne uge.

Man skal bruge en chaite blanding uden peber, hvis de skal være til tebordet med smør, marmelade og lemon curd på. Hvis man derimod ønsker at spise bollerne til en tør ost som pecorino eller parmesanost, eller i det hele taget til ostebordet, skal der peber i. For det gør bollerne mere krydrede og perfekte til ost.

Opskrift på sødeboller og boller til ostebordet

400 gr. hvedemel, 1 dl. vand, 1 dl. græsk yoghurt(kan fås på tilbud i Rema i øjeblikket), 2 æg, 1 spsk. chaiteblanding, citronskal fra ½ økologisk citron, 2 -3 spsk. økologisk sukker(fås i Rema for tiden til billige penge), 25-30 gr. gær.

Bollerne på køkkenbordet med grønt bagved.
Bland vand, yoghurt, æg og gær. Derefter tilføjes revet citronskal, chaiteblanding(med eller uden peber) og sukkeret. Ælt det godt sammen og drys lidt ekstra mel på toppen og sæt det til hævning på køkkenbordet ca. 1 time. Derefter formes bollerne. Man kan forme dem i lidt forskellige former, men det er selvfølgelig op til den enkle.

Pisk dem med et ekstra æg og drys dem med lidt ekstra af det økologiske sukker på toppen, hvis det er boller til tebordet.

Bag dem i ovnen ved 200 grader ca. 15 minutter. De er nu klar til at blive nydt.

God fornøjelse med bollerne til to lejligheder.

Eva-Andrea

Dagens ord om køkkenhaven

I dag et par om krydderurter:

Basilikum i Grækenland
Krydderier har på samme vis som guld og ædelsten været med til at forme verdenshistorien. Tænk blot på, hvordan karavaner med krydderurter i lasten gennem tusindvis af har slæbt sig gennem ørkenens sandmasser under den brændende sol. Da dronningen af Saba besøgte kong Salamon, var krydderurterne blandt hædersgaverne, og senere blev krydderurterne sporet til stor handel mod øst. Europæerne opdagede også krydderurternes værdi, og det var også årsagen til krige, når kampen stod om, hvem som skulle have kontrol over urterne.” – Eyvind Thorsen, Politikens Havebog.

En kæmpe rosmarin
Dette citat beviser hvor vild en historie, som krydderurterne har bag sig. De kan stå i ens have eller vindueskarm og se så fredelige ud og dufte skønt. Men de har nogle blodige historier bag sig. Når man tænker på, hvor svært det har været at få fat i krydderurter, så bliver man da helt utrolig glad for at man nu til dags, kan plante alle de krydderurter man vil i sin have, drivhus, udestue eller vindueskarm. Ja med tanke på hvor besværligt, det har været, at få fat i krydderurter, så kan man jo næsten ikke lade være med at plante dem selv. Sådan har jeg det i hvert fald.

Eva-Andrea

torsdag den 16. februar 2012

Dagens ord om køkkenhaven:

Her et foto af en græsk nyttehave, for det har alle i Grækenland
”Den tid, der er brugt til den stride plæne, kan i stedet frembringe en stribe af frugt og grønsager frisk fra fad, der vil forekomme at smage bedre end ”gammelt gods” fra selv den bedste køledisk i supermarkedet. Glæden ved at plukke friske æbler og moreller, høste gulerødder og tidlige kartofler kan ende med, at det halve af plænen graves ned og havetrætheden ændres til haveglæde.” – Eyvind Thorsen, Politikens havebog, side 62.

Dette er et dejligt citat synes jeg. Det beskriver haveglæde og alt det som man kan få ud af en nytte have. Det er ikke kun selve høsten men også haveoplevelsen. Det kan da få de fleste, til at dyrke lidt nyttehave. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang i år.

Eva-Andrea

onsdag den 15. februar 2012

Kødboller til det hele


Til tomatsovsen, karryen og vintersuppen.

Hvis du ser et godt tilbud på hakket kalv og svin, så er det om at slå til og købe en pakke eller tre. Brug det til nogle dejlige kødboller. Hvis man laver en stor portion, kan man fryse dem ned og så har man grunden til en dejlig portion tomatsovs med kødboller og pasta, eller boller i karry eller måske en god klar vintersuppe med kødboller. Lige nu er der hakket kalv og svin på tilbud i Rema, så det er bare om at komme i gang.

Opskrift på kødboller

Denne portion giver en hel tæt besat bageplade med kødboller. Det er nok kødboller til mindst 6 personer.

Tomatsovsen til kødbollerne
500 gr. Hakket kalv og svin, lige så meget kogte grønsager(kan være kartofler, gulerødder, lidt rødbeder eller persillerødder), 2 fed hvidløg, 1 mild chili, salt, peber, 3-4 spsk. mel, 2 æggehvider, 1 helt æg, 1 dl. af vandet grønsagerne er kogt i og olie til pensling.

Jeg har givet en opskrift på kødboller tidligere. Denne er anderledes, da den indeholder kogte grønsager og at bollerne steges i ovnen i stedet for koges. Dette er lette, at lave og man får stadig bløde kødboller, hvis man giver dem æggehviderne, så de er vigtige. Grønsagerne gør dem selvfølgelig også bløde.

Kog grønsagerne til de er så bløde, at de kan moses med en gaffel.  Det tager alt fra 20 til 40 minutter alt efter hvilke grønsager, du har valgt. Derefter moses grønsagerne med en gaffel og blandes i en skål med kød, hakket chili, salt, peber, æggene, vandet, hakket hvidløg og melet. Det æltes igennem med en ren hånd.  Man ælter til man har en fast og samtidig lind fars.
Kødbollerne i tomatsovs, revet ost og madbrød

Man kan lade det hvile 30 minutter, men man kan også forme kødbollerne med det samme. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Når alle kødboller er formet, pensles de med lidt olie. Nu skal de i ovnen ca. 15 minutter ved 200 grader. (for varmet ovn).

Nu har du en masse dejlige bløde kødboller. De kan sagtens fryses til en dag, man ikke lige gider lave mad. Jeg går ind for at lave store mængder aftensmad og så fryse det til en dag, hvor man kommer træt hjem. For jeg bliver så glad af at kigge ind i fryseren lige før aftensmads tid og så ligger der kødboller, hjemmebagt brød eller lignede.

God fornøjelse med kødbollerne

Eva-Andrea

tirsdag den 14. februar 2012

Hurtig valentinmiddag


Bøffer, fuldkornspasta og champion-tomatsovs

Dette er en af hurtigste valentinsmiddage, som man kan lave. Så selvom man ikke har tid til det helt store, kan det blive en god valentinmiddag alligevel. Denne består af nogle engelske bøffer, som var på tilbud i Rema.  Jeg kogte noget fuldkornspasta, som jeg synes smager af meget mere end ikke- fuldkornspasta og lavede en champion-tomat sovs. Det var lynhurtigt og utrolig lækkert. Og husk lige på at valentinaften og dag kan fejres både ens elskede, men også med en god veninde eller ven. Så længe det er en, man holder af.

Opskrift på tomat-champion sovs

Denne portion er til 2-3 personer

En bakke champion, 2 fed hvidløg, 1 porre, 1 dåse øko tomater(dem fra Rema er ret gode og smager af sol), olie til stegning, salt og peber.

Rens porren, snit den i skiver og vask derefter championerne. Skær enderne af championerne og snit dem i skiver. Put porre og svampe i en stor gryde med olie. Sæt det over fuld varme. Imens snittes hvidløget fint. Tilføj det til gryden og skru ned for varmen til middel. Rør i det og lad det hele få lidt mere farve. Herefter tilføjes tomaterne og det koger ind.

Kog noget fuldkornspasta til. Jeg læste en undersøgelse forleden om fuldkorn. Folk ville gerne spise fuldkorn, men de var bare ikke sikre på hvad fuldkorn var. Men det er i virkeligheden ret let, det ligger i ordet: det er når det fuldekorn bliver brugt i et produkt.  Så er det ligegyldigt og det er hele kerner, knækkede kerner eller kornet er blevet lavet til mel.

Steg bøfferne i sidste øjeblik og server det hele straks. Giv det salt og peber på begge sider. Man kan rive parmasan ost over retten.

God fornøjelse med den hurtige middag også selvom det er valentinaften.

Eva-Andrea

søndag den 12. februar 2012

Sommerhåbsdrink

Jo den er god nok haven bliver frodig igen..

-Appelsin,Passionsfrugt og blommelikør sjus

Dette er en forbløffende god lille drink af Rynkebys nye passionsfrugt og appelsinjuice og japansk blommelikør. Først smager man appelsinen, derefter passionsfrugt og blommer. Så det er en skøn frugt drink, her i den dødkolde og mørke vinter. Det er en drink, som minder en om højsommer, middage på terrassen og grill på stranden. Så tag et par slukke af drinken og få håbet tilbage om sommer.

Opskrift

Appelsinpassionsfrugtsjuice og blommelikør(Fås i de fleste asiatiske købmænd og større sushibutikker).

Hæld 2-3 spsk. blommelikør op i et glas og ca. resten af glasset fyldes med appelsinpassionsfrugtjuicen. Man kan give drinken en stilk mynte eller nogle isterninger. Men det er også en dejlig forår og sommer bebuder, helt enkel.

God fornøjelse med håbet om forår og sommer.

Eva-Andrea

lørdag den 11. februar 2012

25.000 sidevisninger - hvad var bedst?


- tak skønne læsere

Så er min blog rundet et nyt hjørne, jeg har nu haft 25.000 sidevisninger. Det er fantastisk, at der er så mange som har været forbi min blog. Jeg håber man enten har fundet den opskrift eller gode haveråd man skulle brug, hvis ikke andet håber jeg, at man har fundet inspiration og omtanke. Hvad har du fundet? Hvad har umiddelbart været dit favorit indlæg?

Jeg hører og læser rigtig gerne din mening om det, så kan der komme mere af det, som funger bedst!

De bedste hilsner

Eva-Andrea

Pizza både i den dyre og billige ende

-rødbede og fetapizza, oksemedaljonpizza, stegte løg, svampe og rosmarinpizza og peberspegepølsepizza

Pizza er mange vidt forskellige ting. Det er både fast food og hjemmelavet. Det kan være med købedej eller hjemmelavet dej. Fyldet kan også varieres helt utrolig meget. I går da jeg og en veninde lavede pizza sammen, lavede vi pizzaer med 4 forskellige slags fyld. Der var både pizza i den dyre og billige ende. Det var en super god aften og vi fik en dejlig krydret rødvin, som passede godt til pizzaen. Det gode ved så mange slags pizzaer er, at så har man også pizza til dagen efter. Det kan anbefales.

Lidt om pizzadej

Pizzadej kan købes færdigudrullet og det kan være helt fint faktisk. Men hvis man kan finde tiden, så lav din egen dej. Det vigtige ved sådan en dej er en mel med gode bageevner(megen gluten), det kunne være Remas tilbud på Glutenmel, og at man ælter dejen godt. Det vil sige ca. 10-15 minutters æltning. Ellers skal dejen bestå af vand, lidt salt, lidt sukker og lidt gær.(Se præcis opskrift i tidligere pizza opskrifter her på bloggen)  

Opskrift på tomatsovs

Først et par ord om tomatsovs og pizza. En god tomatsovs er efter min mening, essentielt for en fantastisk pizza. Man kan bare finde nogle dåser hakkede tomater, eller man kan være lidt ekstremistisk, som jeg og lave en sovs af lidt flere ingredienser.

Dette er tomatsovs til to store pizzaer.

2 fed hvidløg, 2 løg, 2 økologiske gulerødder, olie til at stege i, 2 dåser hakkede tomater, salt, peber 2 spsk. tomatpure og lidt sukker hvis tomaterne ikke er helt søde nok.

Pil hvidløg og løg og hak det. Sæt det til at stege i olien i en gryde eller stor og dyb pande(høj varme). Vask gulerødderne grundigt og skær enderne. Hak dem nu fint og tilføj dem til det andet som steger. Når løg, hvidløg og gulerødderne har fået lidt farve, tilføjes tomatpureen. Den skal stege med ca. et halvt minut før dåsetomaterne tilføjes. Nu tilføjes salt, peber og eventuelt lidt sukker.

Det simrer lidt ca. 5 minutter. Nu er sovsen klar til brug.


Opskrift på rødbede og fetaostpizza

Rødbeder(6 mellemstore rødbeder til en stor bredepande pizza), gedefeta(1/2 ”indvandrebutik”-feta til en hel bredepandepizza), chili(enten friskt, tørret, syltet eller som pulver), tomatsovs og pizzadej.

Kog rødbederne ca. 35 minutter. Herefter skæres de i skiver. Dejen rulles ud og lægges på en bradepande med bagepapir. Smør tomatsovsen ud og tilføj nu rødbedeskiverne og smuldre fetaen ud. Hak chilien og drys det over det hele. Pizzaen er nu klar til ovnen. Giv det ca. 15 minutter i en 220 grader varm ovn.

Det er en overraskende dejlig kombination og kan anbefales til både vegetarer og kødnydere som mig selv.   

Opskrift på stegte løg, champion og rosmarinpizza

Pr. pizza ca. 20 løg, 250 gr. champion, olie til stegning, salt og peber, rosmarin(friskt eller tørret), ost, tomatsovs og pizzadej.

Pil løgene(og i denne ret anbefaler jeg økologiske løg, for de er sødere i smagen end andre løg), hak den gerne i aflange store stykker. Sæt dem til at stege i en stor pande(højest varme). I mens vaskes championerne og de hakkes i skiver. De tilføjes også panden og varmen under panden skrues ned til middelvarme. Det skal nu have salt og peber. Lad det stege videre ca. 10 minutter og så skulle det være klar til pizzafyld.

Rul dejen ud og læg den på en bageplade med bagepapir. Spred tomatsovsen ud og læg det stegte fyld ud. Tilføj ost til sidst og nu skal pizzaen have ca. 15 minutter ved 220 grader.

Når pizzaen er færdig tilføjes gerne lidt ekstra friskt rosmarin. Det er en fantastisk pizza, som man kan risikere at blive helt forelsket i.

Opskrift på oksemedaljonpizza

Oksemedaljon, tomatsovs, ost, tørret oregano og pizzadej.

Dette er en pizza i den dyre ende, pga. kødet, men i denne uge fås der oksemedaljoner på tilbud i Rema, så det behøves ikke være voldsomt dyrt.

Til en halv bredepandepizza bruges 3 medaljoner, gerne friske krydderurter, dej, 1 mozeralla, ca. 1 spsk. tørret oregano, en dåse tomatsovs og pizzadej.

Rul dejen ud, læg den på en bageplade med bagepapir og smør sovsen ud. Tilføj osten revet i stykker. Put pizzaen ind nu og giv den ca. 10 minutter ved 220 grader. Imens skæres kødet i mundrettestykker. Tilføj kødet efter de 10 minutter. Pizzaen skal have 5 minutter med kødet. Så er pizzaen klar og krydderurterne tilføjes og den nydes på stedet.

Peberpølsepizza

Peberspegepølse, friskt basilikum, tomatsovs, mozeralla ost og pizzadej.

Rul dejen ud, læg den på en bagepapirs beklædt bageplade, spred tomatsovsen ud, riv osten i stykker og spred den ud. Pizzaen puttes i ovnen ved 220 grader ca. 15 minutter(ovnen er varm). Tilføj herefter peberpølsen i skiver og frisk basilikum.

Det er en skøn pizza i al sin enkelhed. Man kan også bruge en anden spegepølse, som man elsker.  





Pizzaer kan varieres i det uendelige, så længde fyldet ikke er for kompleks, skal det nok blive en god pizza. Jeg har hørt, at pizza er en af danskernes ynglings spiser i weekenden og det kan jeg godt forstå. Det smager jo skønt og det er en skøn proces at lave.

God fornøjelse med din egen pizza.

Eva-Andrea

fredag den 10. februar 2012

Dagens ord om køkkenhaven:

Der kan dyrkes utrolig meget i en lille have. Man behøver ikke en stor have for at kunne forsyne familien med friske, usprøjtede råvarer direkte fra jord til bord ” – Økologisk have – selvforsyning til husbehov, af Jens Juhl & Sølva Falgren.

Dette er et citat fra en havebog, som absolut er et kig værd. Der gode råd til det meste i den økologiske have. Jeg kan godt lide deres pointe om, at den lille have også kan noget. Man behøves ikke have en hel mark, for at have dejlige og velsmagende urter og grønsager.

Eva-Andrea

torsdag den 9. februar 2012

Chaite og kusmi te

-Dejligt mod kulden

Her i kulden er en varm drik lige hvad man har brug for(se tidligere indlæg om dette). Jeg har efterhånden kogt og drukket et par kopper af chaite. Det er ganske let at lave og varmer en igennem. Man skal bruge te som til en normal kop te og derudover en chaite blanding. Man kan selv lave sin chaiteblanding, som primært består af det man kalder ”julekrydderier”. Altså  kanel, nelliker, kardemomme, tør ingefær og appelsinskal. Derudover bruges sort peber ofte og nogle gange fennilkefrø. Selve teen skal være sort og kunne være den Kusmi te som er på tilbud i Rema i denne uge.  Hvis man ikke vil lave sin chaite blanding selv kan den købes mange steder. Jeg køber min hos ”min” krydderimand i torvehallerne. Hans lille bod er som en gammeldags kryddeributik. Der er store glas og dåser med krydderier, som bliver vejet af til den enkle kunde. Han kan altid give et godt råd med på vejen.

Opskrift på chaite

Lige så meget Chaite blanding som sort te(sort te som skulle du lave en normal kop eller kande te), halvt vand, halvt mælk.

Bland mælk, vand og chaite blanding i en gryde og lad det simre 10 minutter og her efter tilføjes teen og det simre roligt videre 5 minutter.

Nu skal teen sies og hældes på en kop. Hver enkel kop tilføjes sukker eller honning efter smag.

God fornøjelse med chaiteen og kusmi teen.

Eva-Andrea

onsdag den 8. februar 2012

Tomaten er spiret og de engelske frø er kommet.

-fantastiske frø og den græske tomat først op ad jorden.

Så har jeg modtaget flere frø. Denne gang fra England, et sted der hedder Sarah Ravens. De er lidt billigere end danske frø, men så er der selvfølgelig også forsendelsen. Jeg har ikke bestilt frø fra det frøfirma før, men umiddelbart, ser de mægtig gode ud. Jeg har også hørt godt om firmaet på andre haveblogs.

Slyng squash

Sarah Ravens har i hvert fald mange frø, man ikke får mange andre steder. Jeg har både bestilt rød broccoli, røde ærter(Jo jo den er god nok), mini runde gulerødder og en slyng squash. Slyng squashen hedder tromboncino og den bliver lang og høj. Den er perfekt til den lille have for den kan bindes op som en bønneplante. Ellers fylder squash planter meget i bredden, omkring 1 kvardratmeter. Jeg har aldrig set de frø før, men jeg har set planten i en havebog og tænkte den plante må jeg bare have. Men der stod ikke noget i bogen om hvor man kunne finde dem, så jeg har ledt og ledt.

Røde ærter

Røde ærter er jo bare smukt og anderledes. Ærter smager enormt anderledes og bedre når de er hjemmedyrkede. De er sødere og mere intense i smagen. Når de så endda også bliver røde, så er det da helt fantastisk ikke? Her mens det stadig er koldt, kan man også dyrke nogle ærtespirer i vindueskarmen. De smager også ret godt og er klar til at blive spist efter nogle uger. Put dem på toppen af en portion risotto eller i en salat.

Rød broccoli og mini gulerødder

Rød broccoli er noget jeg ikke har set før. Men smukke er de, så håber de kommer til at fungere i min have. Jeg har ikke hørt om dem før, hvis der er nogen derude som har erfaringer, må de gerne skrive en kommentar. Små runde gulerødder er da bare skønne. De er også gode til den lille have, for de fylder jo ikke så meget som store gulerødder. Og så er de bare skønne. Små grønsager virker bare smukkere end kæmpe store.   

Den græske blommetomat

De græske tomatfrø var de første til at komme op ad jorden af tomaterne og chilierne. Den står og stritter op mod solen, som gemmer sig bag skyerne på den anden side af vinduet. Jeg havde ikke regnet med, at de græske tomater, ville være først. Jeg havde tænkt de ville volde besvær, for de kommer jo fra varmere himmelstrøg. Nu må vi se hvad der sker frem over.

God fornøjelse med frøkøb og frøspiring der ude.

                                          Eva-Andrea