torsdag den 1. marts 2012

Projekt Nyttehave

-Hurra jeg er på venteliste!

Jeg har jo længe dyrket dejlige grønsager og urter i mine forældres bede. Men jeg synes det var på tide, at jeg fik mit eget. Så nu kunne jeg godt tænke mig en nyttehave. Jeg har undersøgt hvordan og hvorledes, det er med en sådan nyttehave. Tæt ved, hvor jeg bor er der en nyttehave forening. Jeg har været inde og læse på deres hjemmeside og i dag kom jeg endelig ud og se haverne.

Det var jo fantastisk og jeg var så imponeret over folks haver, selvom de selvfølgelig ikke var i fuldflor 1. marts. Men det var tydeligt at se, at folk derude gør noget ud af det og er nogle store haveelskere. Jeg blev så ivrig af at blive vist rundt og havde straks fik lyst til at hoppe ud i det, gribe en skovl og bare begynde at grave. Jeg tror dog ikke folk ville blive så glade for, at jeg gravede i deres haver. Så jeg holdt mig lidt tilbage trods alt.

Nu er jeg kommet på venteliste og må så krydse fingre for, at der snarest mulig er nogen som vil give deres have videre til mig. Hvis jeg får en have i år, kommer I selvfølgelig til at følge med i havens forløb og udvikling her på bloggen. Nu er første skridt til en nyttehave i hvertfald taget.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar