torsdag den 19. april 2012

Frugtmynter, citronverbena og vandpibe

Have, have og have

Så blev det til en tur i nyttehaven igen. Jeg har nået at være derude i lidt over 4 timer. Det var skønt! Hvis ikke det var så køligt, var jeg aldrig kommet hjem. Jordbærrene blev luet, hindbærrene blev luet og klippet, jeg fik revet bedene der ikke er sået i endnu, sået en halv række fennilke, sået en halv række toscansk palmekål, samlet sten men først og fremmest fik jeg sået krydderurteplanter! Det bliver et fantastisk urtebed.

Jordbærmynte, citronverbena, vandpibe, grapefrugtmynte og citronmynte
Sådan ser det ud, når man har luet i jordbærrene

Jeg var forbi torvehallerne tidligere på ugen og forbi en af de bedste boder derinde. Det er en bod, som sælger alverdens forskellige friske krydderurter. De har almindelige sorter, men også en masse specielle, som jeg aldrig har læst eller hørt om. De har et utal af forskellige frugtmynter, der dufter så godt, at selv en hærdet mynte-hader(mig), kan blive en mynte-elsker. Deres jordbærmynte duftede bare helt fantastisk af jordbær og en anelse af sød mynte. Så den måtte jeg bare have til min lille fantastiske have.

Vandpiben købte jeg også, for den er så flot og smager a al koriander og så ikke helt alligevel. Jeg glæder mig til, at bruge den som topping på en gang carry. Men jeg tror også, at den vil være god i en salat eller til fisk.

Sådan ser mit urtebed ud indtil videre.
Verbenaerne kender man jo, men jeg blev overrasket over, hvor meget af citron, en citronverbena dufter. Den dufter af citronskal og citronsaft. Den skulle være god til te, men jeg tror også den ville være lækker i en drink eller man kunne lægge et enkelt blad i et glas vand.  

Både citronverbenaen, vandpiben, citron- og jordbærmynten, synes jeg skulle have en god start på livet i min have. Så jeg har købt to vaser en lille og en stor og vendt dem om, så de fungere som mini mini drivhuse. Grapefrugtmynten er lidt mere hårdfør og er derfor uden glas. Den dufter så skønt, og den plejer at være god til krydret kød eller nogle gode grillpølser.

Etageløg

Den lille have.
Jeg er blevet anbefalet af en veninde, at plante etageløg. Det har jeg ikke prøvet før, men det lød som en god ide. De gider to gange løg, både foroven og forneden. Jeg undersøgte på nettet, hvad sådanne løg koster, for jeg tænkte, at de kunne da ikke være så dyre. Men jeg tog fejl, de koster omkring 40 kroner pr. læggeløg. Hva ba?! Det er jo helt afsindigt! Hvem har dog sat prisen så højt, de er jo ikke lavet af guld, tænkte jeg.

Jeg tænkte, at etageløgsprojektet nok ikke lige blev til noget. Men så talte jeg med en sød kvinde i nyttehaverne og hun gav mig en lovning på etageløg, for hun havde rigeligt, sagde hun. Det er jo en af de fantastiske ting ved at være i nyttehaverne. Man kan bytte planter og give de planter videre man selv har for mange af.

God fornøjelse med jeres forårsdage i haven.

Eva-Andrea

2 kommentarer:

  1. Haha, jeg gik herind fordi der stod vandpibe. Har lige røget vandpibe i weekenden, og tænkte jubii en mere. Men så var det en urt. Vidste faktisk ikke der var en urt der hed det.

    SvarSlet
  2. Hej

    Ja altså det er også et krydderi. Men det lyder rigtig hyggeligt med vandpibe. Jeg kan bare desværre ikke tåle at ryge det.

    Eva-Andrea

    SvarSlet