onsdag den 16. januar 2013

Frø-køb


-planlægning af årets have

Haven og drivhuset har ligget halv døde hen den sidste tid. Men nu skal forberedelserne til årets afgrøder i gang. Det begynder ved chilierne. Chilier er en langsom afgrød, så de skal i gang tidligt.

Man må nu beslutte hvilke slags chilier vil man have. Jeg har store ambitioner til mine kommende chilier. De skal være både varierende i form og farve. De skal smage frugtagtig og have styrke. Derudover skal de have stort udbytte og helst også være kulde tolerante. Det er store ambitioner. Men faktisk kan det godt lade sig gøre. Jeg har brugt lidt tid på at søge på sorter. Barney.dk er en utrolig god hjemmeside for chili glade mennesker. Der et kæmpe udvalg af sorter, foto af chilierne samt beskrivelser af frugter og planter. Den side kan på det kraftigste anbefales.

Jeg kunne dog godt ønske mig, lidt info om hvor lang tid der omkring går fra såningen af frø til modning af frugterne. Det får man tilgengæld på en anden hjemmeside nemlig: letsgrow.dk . Det er en ret nyttig oplysning. Dog er udvalget af sorter ikke så stort på letsgrow.dk.

Valg af sorter

Jeg har indtil videre valgt disse chilisorter: Aji bonito, Cheiro Goias, Espelette, Goats weed, Manzano rocotto amarillo,  Rocoto de seda, Manzano rocotto rød, orange og gul. De er alle sorter som giver stort udbytte og om skulle være rimelig tolerante overfor kulde. Så de kan give frugter ind i efteråret.  
Chilier er en skøn plante. Man kan så dem tidligt og det giver håb om foråret og det ser jo kønt ud i vindueskarmen med de små spirer.

God fornøjelse med jeres egne chiliplanter.

Eva-Andrea


Ingen kommentarer:

Send en kommentar