lørdag den 30. marts 2013

Halifax

En god selvvalgt burger
Intentionen med dette indlæg er, at sige: tag på Halifax ved Trianglen, hvis du vil have en god burger.
På Halifax får man virkelig noget for pengene. Man får både, velsmagende mad, god kvalitet råvarer, en dejlig udsigt og venlig service.
Deres koncept er, at man stort set selv, kan bestemme hvad burgeren skal indeholde.
Man kan vælge forskellige temaer for indhold, forskellige slags boller, vidt forskellige typer bøffer(også vegetarisk og vegansk), forskellige slags tilbehør og tilkøb. Det er ret fantastisk, for en person som mig, der altid lige vil have noget andet indhold og tilbehør, end der tilbydes.
Jeg fik en Kreta-burger, men noget af indholdet manglede, tjeneren tog den lynhurtigt ud i køkkenet med et smil. Få minutter efter var han tilbage igen og burgeren var som den skulle være. Nu med tzariki, en skive feta og tomater, udover en mørk bolle, salat, chili og en
bøf. Det var en super burger med en frisk salat til. Dog kunne jeg personligt godt have brugt lidt mere Kreta-smag i min burger. Det være lidt græsk krydderiblanding på bøffen.

Min mand fik pomfritter til sin burger og de var sprøde og hjemmelavede. Det var rigtig gode burgere. Indretningen er også ret pæn med sofaer og stug i luftet. Derudover er det en charmerende udsigt til trafikken på Trianglen.
Tag på Halifax og få en god burger med alt hvad dit hjerte kan begærer.

God fornøjelse med dit burger-besøg.

Eva-Andrea



onsdag den 27. marts 2013

Laks i karry


- lidt andet end påskelammet

Jeg lavede laks en voldsomt smagende karry med masser af æblesmag. Æble og karry er fantastisk sammen.Det kan anbefales, specielt midt imellem påskebordene.

Opskrift på laks i karry

To portioner laks, tre gulerødder, 1/2 peberfrugt, 1/2 blomkål, to fed hvidløg, fedtstof til stegning, tre spsk. karry medium i styrke, 1/2 liter vand, 2 dl. æblemost, to-tre æblegele, maizena jævning, en boullion terning grønsagssmag, salt, peber og en citron.

Find en god stor gryde frem. Hak hvidløg og gulerødder. Svits det med karryen i noget fedtstof. Lad det svitse ved jævn varme, mens resten af grønsagerne hakkes. Hak blomkålen, peberfrugten og dernæst laksen.
Tilføj blomkål, peberfrugt, vand, æblegele, æblemost bouillon og jævningen. Når det er tyknet tilføjes laksen og den koger med ca. fem minutter.
Smag det til med salt og peber og eventuelt mere æblemost.
Det er ret der både går godt til brød og ris. Den er intens i smagen, stærk og sød på en gang.

God fornøjelse med laksen i karry.

Eva-Andrea

Portvin og ost

-lige til påskebordet
Jeg var til ost og portvinssmagning tidligere på året. Det var ret vidunderligt. Jeg synes portvin og ost generelt passer fantastisk sammen. Hvis man skal holde ostebord her i påsken skal man ikke snydes for denne oplevelse.
Det behøves ikke være så svært, at finde en god portvin. Torben fra drikportvin.dk som jeg nu har hørt oplæg af flere gange siger, at generelt får man hvad man betaler for, når det kommer til portvin. Så med den reglen, kan man sige at det kost kan betale sig at slippe en hundrede lap for en flaske.
Jeg fandt en flaske portvin,quirta do grifo LBV , til 119 kroner i Rema 1000. Det er ikke et hus jeg havde smagt før, så det var en satsning. Men det var en dejlig smag, dog en lidt spruttet duft. Men med en terroir president ost(også fra Rema i denne uge) til, blev portvinen kun bedre. Det bragte virkelig sødmen frem i smagen. Så prøv dig frem med nogle portvinene og nogle oste du kan lide. Jeg lover, der er nogle gode smagskombinationer gemt der.
Sammen med osten kunne man enten have et godt brød, men knækbrød er også godt. De har nogle smalle rigtig lækre knækbrød som standard vare i Rema.

God fornøjelse med påskebordet, nu med ost og portvin.

Eva-Andrea

søndag den 17. marts 2013

Tomatbrød


-gør frokosten lidt bedre

Jeg var på indkøb i dag og købte noget dejligt økologisk fuldkornsmel. Posen gik desværre i stykker, så jeg brugte melet med det samme, i stedet for at begynde at pakke det ind i en ny pose. Melet endte sine dage som et dejligt madbrød med tomat. Det er intens i smagen og meget anvendeligt til en god hverdagsfrokost. Så bag det i dag og vær klar til ugens frokoster. Dejen skal kun hæve 20 minutter på køkkenbordet.
 
Opskrift på tomatbrød
 
1 dåse flådede tomater, 25 gram gær, 1 kilo fuldkornsmel(det kunne være Gram slot mel, som kan købes i Rema), 1 spsk. Salt, 1 stor spsk. oregano, vand(så man får en god dej konsistens, så dejen kan formes til boller), 1 stor spsk. tomatpesto og eventuelt chili eller frisk rosmarin.

Hak tomaterne i mindre stykker. Bland tomatjuicen med gær, salt, oregano, de hakkede tomater og tilføj en tomatdåse med vand. Rør det rundt og tilføj tomatpestoen. Når det hele er opløst. Tilføj melet og ælt det godt sammen. Om nødvendigt tilføjes lidt ekstra vand. Lad det hæve på et bord et lunt sted 20-30 minutter.


Nu skal det dejen formes til boller. Inden i hver bolle ligges lidt frisk rosmarin eller et stykke chili. Form bollen rundt om dette. Læg bollerne på bagepapir på en bageplade. Put bollerne ind i ovnen ved 200 grader. De skal have omkring 20 minutter.


Når bollerne er kølet ned, skal de pakkes ind og puttes i køleskabet, der holder de sig bedst.


God fornøjelse med bollerne.
Eva-Andrea

lørdag den 16. marts 2013

Hvidløgskylling og hvidløgsomelet


en forårsbebyder

I mit drivhus står der grønne hvidløgstoppe. De er noget af det eneste som der er, at høste i øjeblikket og de smager mildt af hvidløg. Det giver håb om, at det nok skal blive forår. Jeg har hivet nogle af skudene op, de er kommet på en omelet og kogt sammen en økologisk kylling. Det gav en fantastisk dybte til kyllingesuppen og det kan give et grønt kraftig smagende drys til enhver æggeret.


Opskrift på hvidløgskyllingesuppe

2 hvidløgssuppe, 2 rødløg, 3 små løg, 1 kylling(helst økologisk, de har skøn smag og efterhånden fås de mange steder. De har dem fast i f.eks. vise Rema 1000 butikker.), salt, peber, fedtstof og vand.


Tag en stor gryde, put fedtstof i bunden, tilføj løgene (skåret over) og hvidløgenes toppe. Svits det og tilføj kyllingen efter et par minutter tilføjes vand(så vandet står 5 cm. Under kanten), salt og peber. Lad det nu simre ca. 2 timer. Det må gerne koge ind, det giver en utrolig intens smagende suppe. Kyllingen er god til ris. Risene kan koges i suppen. Det giver en fantastisk rispilaf. Drys gerne lidt frisk og hakket hvidløgstop over. Kyllingen er også god kold, den kunne puttes i en rissalat f.eks.


Opskrift på hvidløgsomelet


Fedtstof til stegning(om man foretrækker smør eller olie, må man jo selv bedømme), 2 æg, 2 spsk. vand, salt, peber og et hvidløg med grøn top.


Pisk æg og vand sammen i en skål. Hak hvidløget ganske småt, tænd op for en lille pande og put fedtstof på. Når panden er rygende varm er det på med æggemassen. Der stikkes hul på evt. bobler og der kan løftes op i kanterne helst med en træ spatel. Træredskaber er efter min mening bedst tl æggeretter. Efter ca. 45 sekunder er omeletten færdig. Server straks omeletten og drys med let hånd det friske hvidløgsskud.


God fornøjelse med hvidløgsskudene.


Eva-Andrea

Asiatisk laks og en nudelret


-svampe, umamibønner, spidskål, risnudler og østerssovs
Laks er jeg stor fan af, i denne uge har de tilbud på laks i rema, så jeg sprang straks til. Det blev til en gang citronbagte laksestykker med svampe, umamibønner, spidskål og risnudler i østerssovs. Risnudler har en ret fantastisk konsistens, synes jeg. Der er mere at tygge i end andre nudler og så har de en smuk hvid farve. Dem fandt jeg også blandt ugens tilbud i Rema 1000. Umamibønner er jo blevet en almen vare på frost mange steder, både med og uden skal. De smager godt og så inderholder de jo også protein. Retten blev bundet sammen med en østerssovs, som jo er en asiatisk klassiker.
Opskrift på bagt laks og grønsager & nudler i østerssovs


Dette er en opskrift til to personer.


2 stykker laks, 1 økologisk citron, 250 gr. Champignoner, ca. 1/2 lille spidskålshoved, 200 gr. umamibønner(uden skal), fedtstof til stegning, 200 gram risnudler, chili efter smag, 3-4 spsk. Østerssovs og evt. soja afhængig af hvor salt østerssovsen er.
Tænd ovnen p 175 grader, skær citronen i tynde skiver, læg laksen i et ovnfastfad og placer citronskiverne ovenpå laksen. Laksen skal være dækket eller det der ligner. Ind i ovnen med laksen, det skal have ca. 20 minutter. Imens tilberedes resten a ingredienserne.

Sæt vand til at koge til nudlerne. Vask og skær svampene ud i skiver. De skal op i en stor gryde eller pande med fedtstof og høj varme. Der skal de svitses. Imens vaskes kålen og skæres i skiver og chili hakkes ligeledes. Nu kommes det op til svampene. Når kålen er faldet sammen tilføjes østerssovsen. Der skrues ned til jævn varme. Når nudlerne er kogt lidt efter tilføjes de sammen med umamibønnerne ca. 3 minutter før servering. Hvis østerssovsen er kogt helt ind, er det en god ide at tilføje lidt af koge vandet fra nudlerne.



Nu skulle det hele være klar til servering. Det er en fabelagtig hverdagsret, let at lave og velsmagende. Man kan evt. presse nogle af citronskriverne over laksen før servering.



God fornøjelse med laksen og nudel-retten.



Eva-Andrea




lørdag den 9. marts 2013

Drivhuset forbedredes

 
- gamle planter skal ud!

Jeg er jo så utrolig heldig, at jeg både har en nyttehave og et drivhus. Jeg var ude i nyttehaven i sidste weekend og denne weekend, skulle drivhuset ordnes. Men ordnes menes der, at de gamle visne planter skulle ud og på kompostbunken. Det skal gøres, før drivhuset kan blive vasket, så det er klar til nye planter om ikke alt for længe. Så min far og jeg gik i gang. Det var en utrolig kold blæst, men inde i drivhuset var der væsentlige varmere.

Gaver i drivhuset

-purløg, hvidløg, tørrede bønner og persilleplanter

Når man sådan går og lurer ud i drivhuset, "får man små gaver" af drivhuset. Det vil sige, at jeg både opdagede årets første purløg. Det er ret tidligt og vidunderligt. Det smagte godt og stærkt. Det vil være fantastisk på en æggekage.

Jeg lod nogle hvidløg stå sidste år. De er naturligvis spiret og står grønne og friske i drivhuset. Det ser ret godt ud midt i de visne planter. Jeg hiv nogle af dem op og de skal blive til en forårs-hvidløgssuppe. Det er en suppe med en mild hvidløgssmag.

Sidste år såede jeg bønner i massevis også et par planter i drivhuset. Det forlængede bønnesæsonen i begge ender. Nu var de blevet til store visne grå-brune planter. Nogle af bælgene sad stadig på helt tørre. Nogle af disse planter var ikke påvirket af skimmel. Så dem tog jeg af og åbnende jeg. Inden i var bønnerne flotte og tørrede og heller ikke skimmel påvirkede. Så de er blevet gemt og skal bruges til bønneplanterne i år.

Persilleplanterne i drivhuset er selvfølgelig også begyndt at spirer og jeg plukkede en lille buket. Det skal også bruges i hvidløgssuppen.
Det var en ret god oplevelse, at finde få renset drivhuset.

God fornøjelse med dine egne forårsforberedelser.

Eva-Andrea




Lægge kartofler, klargøring af haven og ompotning



Nu begynder forberedelserne for alvor til årets have. Nu skal der vælges kartofler og de skal forspires. Min ene vindueskarm er blevet omdannet til omspiringscentral. Det er en ret fantastisk ting. Den seneste uge har man kunne se kartoflernes 'øjne' er begyndt at blive til spirer. De solrige dage har sat fut i dem. Det kan godt blive lidt tørre, når de ligger der. Så jeg har en bestøver, som de får lidt vand med. Fandt bestøveren i Ikea til en femer.

Lægge kartofler
Kartofler er en stor verden. Der findes uanede mængder af forskellige sorter. Kartofler findes i forskellige farver, former og konsistenser. Nogle egner sig til lægring, andre gør ikke. Nogle er tidliger, andre er sene. Det er meget forskellligt hvad man vil have. Så gør dig dine kritere klar, før der skal købes læggekartofler. Ellers kan man få lyst til at købe hele butikken, for der er så mange spændende sorter, som man ikke kan finde i butikkerne.
Jeg er en utålmodig sjæl, så jeg skal have nogle så tidlige kartofler som muligt. Så jeg har købt frislander. Den havde jeg også sidste år og de er mægtig gode og meget tidlige. Hvis man så endda giver dem et lag af fiberdug, så burde der være de første nye kartofler i slut maj, måske endda midt maj. Det er da ret cool. Så har jeg endda købt en aspargeskartoffel-sort. De skulle også være tidliger, men ikke så tidlige som frislander.

ompotning
Mine tomater og chilier er kommet i nye potter, så de kan få mere plads. Mælkekartoner er ret gode til det formål. Det kan selvfølgelig også være en yoghurtkarton eller hvad man nu lige har.

Ryd haven
Før man kan grave haven, skal man rydde haven for gamle visne planter fra sidste år. Når jorden så er tørret op, skal de jorden graves, men det er ikke desværre ikke endnu.

God fornøjelse med dine egne haveforberedelser

Eva-Andrea

søndag den 3. marts 2013

Hurtig Blåbæris


 

-yogurthis


Lysten til noget sødt kan komme over den bedste. Slik er ret nemt lige at hælde op i en skål. Men man kunne også lave en gang hurtig blåbæris af en masse frosne blåbær. Det kunne selvfølgelig også være med frosne hindbær, solbær eller en tredje slags frosen frugt. Det skal dog helst være en frugt som er skåret i små stykker, ellers kan ens blender eller stavblender godt dø af overbelastning.


Opskrift på hurtig blåbæris


Dette er en portion til to personer


400 gram frosne blåbær(I Rema har de altid nogle rigtig gode frosne blåbær), 1 spsk. sødemiddel med top på(gerne stevia sød, den smager bedst), frugtyoghurt så isen bliver tiltrækkelig flydende(det er vigtigt med en god frugtyoghurt)og eventuelt revet citrusskal.


Det hele skal op i blenderen og så er det bare at blende der ud af til man har en god konsistens uden for mange klumper.


Fordelen ved denne is er, også at man sikre sig en god portion frugt.
 

God fornøjelse med blåbærisen.

Eva-Andrea