lørdag den 12. april 2014

Læg vejen forbi Lolland

-bo i Bandholm og jordbærisfarve


Her ses Knuthenlund gods sær egne 100 årige runde buske.


Når man er på Lolland overrasker farverne en, ikke farverne på markerne, menneskerne og mæ-lammene. Næ på de punkter ligner Lolland resten af landet og verden for den sags skyld.

Det er deres kirker. Kirkerne på Lolland, som skiller sig ud på farveskalaen.

Når man kigger på kirkerne, får man lyst til en bid af en god kugle jordbærsorbet eller ligefrem jordbærflødeis. Ja man smager den iskolde sød syrlige sommer-smag af jordbæris på tungen. Det skyldes, at mange af kirkerne på Lolland har denne jordbærsorbetfarve. De står midt i det ofte ret flade landskab og skaber sig stor opmærksomhed med deres overkalkede overflade.

Man bliver i godt humør, når man ser på disse kirker. Farven giver disse kirkebygninger et vis humoristisk sans, hvis man ligger hovedet på skrå, er det næsten som om kirkerne smiler til en. Måske er gudstjenesterne i disse kirker også lidt sjovere end andre steder?

At give kirkerne denne farve er en flere hundrede år gammel tradition og det er en tradition, som man kun kan holde af.

De højst specielle kirker er kun en af de mange ting, man kan se på Lolland. Der er mange spændende og dramatiske historier om voldsomme oversvømmelser, skibs drift og polske arbejdsfolk.

Da jeg var på Lolland tidligere på ugen, var det dog ikke dramatisk. Det er et sted, hvor man føler sig velkommen og finder ro.

Jeg var af sted sammen med min kæresten. Vi boede på Bandholm hotel i byen Bandholm. Bandholm er en lille by på nordkysten af Lolland lige ud til vandet.

Bandholm er en by som har eksisteret siden 1300-tallet. Byen ligger lige op af Knuthenborg Safari park. Faktisk har byen sin helt egen port ind til parken. Om sommeren kører den lokale historiske jernbane sommetider. Det kører mellem Maribo og Bandholm. Togbanen stopper lige ude foran Bandholm hotel.


Hotellet er et sted, som indgyder til ro og velvære. Der er bløde tæpper, som man næsten synker ned i, når man går op ad trappen. Blomstermalerierne med guld kanter, den bløde runde sofa i gangen, lysekronerne i luftet og de hvide roser på restaurantens border, bidrager alt sammen til denne ro og velvære. Man kan simpelthen ikke være andet, end at føle sig godt tilpas i de omgivelser.

Da vi ankom, gik jeg op og lagde mig på sengen. Fra sengen var der udsigt ud over vandet og det var en vidunderlig måde, at vågne op næste dag. Man slår øjnene op og lige der ligger vandet.


Middag på Bandholm Hotel Restaurant
Om aftenen spiste vi på restauranten på hotellet. Restauranten var i "den grønne stue". Restauranten hed nu ikke ikke " den grønne stue", men tapet og stole var grønne. Jeg er ikke videre opfindsom med navne.

Der var en del folk i restauranten, trods det var en ganske almindelig mandag aften i begyndelsen af april. Det er jo ikke en aften man forventer myldre tid i en lille by som Bandholm.

På hvert bord var der en hvid rose i en lyseblå vase af hotellets eget mærke. Der var en stor hvid pejs i den ene ende af restauranten og ilden var godt i gang.

Der var en del at vælge imellem på menukortet. Men jeg havde bestemt mig på forhånd, jeg skulle smage på "smagen af Lolland". En særdeles skøn ret, som allerede er beskrevet i et tidligere indlæg: http://www.madoghave.blogspot.dk/2014/04/magisk-madtur-til-lolland.html



Min kæreste fik en tre-retters menu og jeg fik lov at smage lidt af hvert. Jeg er en nysgerrig rad, så når jeg er ude og spise med andre, så vil jeg også gerne lige smage lidt af hvad de andre får.

Min kæreste fik en ”steakmenu”, som bestod af capriccio til forret, en stor steak med de tilbehør man kunne ønske sig til hovedret og desserten var et stykke mørk chokolade med en kugle venlig vaniljeis til.

Capriccioen var frisk og med en dyb umami smag, som blev vejet godt op af en dressing af olie og citron. Steaken var med grillstriber, smagte som den skulle og der var dejlig tilbehør. Der var både små kartofler bagt med urter, bløde løg, svampe og en skysovs.

Desserten var ret skøn både is og kage gjorde mig smagsglad. Specielt er jeg glad for is, så en godt lavet vaniljeis, kan gøre mig tilfreds.

Vi nået kun at opleve en brøkdel af det som Bandholm Hotel kan tilbyde. De har en del forskellige spatilbud. Imens forældrene får en gang massage med varme sten eller chokolade, kan børnene komme en tur på legepladsen, mini golfbanen eller hoppeborgen. Man kan også gå en tur ned vandet eller besøge den lokale kirke. Der er en del af se og gøre bare i byen Bandholm på Lolland. Jeg havde planlagt min egen madsafari, men Bandholm Hotel tilbyder også en gastronomisk tur rundt på Lolland. Skrev til dem, hvis du har fået lyst til en tur til Lolland.






God fornøjelse med Lolland og Bandholm.


Eva-Andrea

2 kommentarer:

  1. Ihh hvor ser det afslappende, hyggeligt og dejligt ud.
    - Jeg har først opdaget Lolland (og Falster) indenfor de sidste par år, og hvor er der dog bare skønt. Holdt som barn altid ferie i Nordsjælland, som også er smukt, men jeg er lidt bjergtaget af de lange øde strækninger på sydhavsøerne, og det mere rå det har over sig.

    Må vist lure lidt på Bandholm,
    tak for den anbefaling!

    La Cucina Nada

    SvarSlet
  2. Selv tak, jeg havde i hvert fald en skøn tur og håber at kunne ligge vejen forbi igen...
    De bedste hilsner

    Eva-Andrea

    SvarSlet