mandag den 30. marts 2015

Det gror på altanen

-Altanhave rapport
Estragonen kan jeg allerede klippe af.
Jeg er har brugt januar, februar og marts på, at planlægge, rydde op, fylde jord op, bytte, ting-finde og så frø på altanen. Nu er der begyndt at komme spirer op i både "Stella-bedet", "Gitte-bedet" og "etage-bedet". Det er både salat, spinat og urter, der langsomt kravler op af jorden. Mine kartofler i "potato-potterne" har det også godt og de er blevet hyppet. De blev sat 1. og ca. 15. marts. Det er fedt, at kunne sætte kartofler så tidligt. Jeg kan kun anbefale "potatopots".

Varme på altanen
Jeg er blevet utrolig begejstret for min altanhave, for planterne gror hurtigere end ellers. De har det varmt og godt, for på altanen er der ikke frost, når der ellers er et par graders frost.
Der bliver utrolig varmt de dage, hvor der er solskin, så man kan sidde derude og nyde varmen.
Alt i alt, er jeg kun blevet mere haveglad af, at have min altan.

Eva-Andrea, haveglad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar